fredag den 31. maj 2013

SOLSKIN


Det her må da gøre alle mennesker glade i låget! 
(I hvert fald odenseanere...)

Min weekend står på grillhygge i aften med kæresten, havnekulturfestival i morgen med bedste veninde + børn og kæreste og endelig en dejlig søndag ude i solskinnet med studiebøgerne.

Jeg ønsker jer alle en rigtig god weekend :)

torsdag den 30. maj 2013

Veloverstået eksamen

I særdeleshed er der noget at glæde sig over i dag!

Jeg klarede også nr. 2 eksamen til et 12-tal, så det er helt fantastisk. Det svarer slet ikke til de karakterer, jeg har fået de andre år, så det er en lidt speciel følelse :)

Faktisk er denne eksamen lidt af en ekstra sejr for mig, fordi jeg for første gang ikke tog en beroligende pille, inden jeg gik ind - jeg plejer ellers at lide af eksamenskræk! 

Som belønning spurtede jeg i Søstrene Grene, købte en pose chokolade med lakridspulver OG et af de fine net, de har lavet...


Fint, feminint og sommerglad! 
Jeg elsker det allerede.

PS: Nu glæder jeg mig bare ekstra, ekstra meget til den 10., hvor den sidste eksamen overstås, og jeg endelig kan kalde mig lærer. Faktisk tror jeg, jeg foretrækker lærerinde...

onsdag den 29. maj 2013

Grønne spirer

I går var der ikke meget at glæde sig over, så dagen forsvandt uden mange smil. 
Til gengæld har jeg for nylig genoptaget barndommens yndlingsbeskæftigelse - at så karse på vat! 
Det er så fint at se, når karsen spirer efter ikke megen ventetid - lige noget for et utålmodigt barnehjerte :) 
Denne gang skal karsen bruges til en æggesalat, og jeg skulle lige lure, hvor længe det egentlig varede, før de små spirer tittede frem!  
I dag var de små spirer der så - to dage efter såning:



Det er da hyggeligt!

PS: Eksamen venter i morgen, så send god karma - vi får se, om der er noget at smile over ;)

mandag den 27. maj 2013

søndag den 26. maj 2013

Weekend!

Jeg sprang over i går - hvor ubehøvlet! 
Jeg synes, weekender er skønne for tiden, så her et udpluk af mine aktiviteter:

- Svømmetur med kærestes kammerats kæreste. Det er altid spændende, om et nyt venskab spirer frem. Efterfulgt af lækker brunch naturligvis! 
- Slentrede gennem et internationalt marked, der fandt sted på Flakhaven i Odense (Der var smagsprøver på ost...)
- Gik i gang med at læse "Englemagersken" - uuuuuh!
- Sov længe, vågnede op til kærestens brummen og lavede lækker morgenmad
- Daskede i biografen og så Iron Man 3 - aaaaaarhmen hvor fedt!!!

Det var weekenden indtil videre - pt. uden billedmateriale. Sådan er livet nogen gange. 

Jeg håber, I har haft en fantastisk weekend også :)

fredag den 24. maj 2013

Lækker morgenmad

I dag blev jeg glad liiiiige fra morgenstunden på grund af... 
Min morgenmad!
Skyr med bærsymfoni og en halv banan. Så starter dagen helt perfekt for mig. 
Ønsker jer alle en dejlig dag :)



PS: Det er altså også rart, når ens kæreste kommer listende ind og kysser en farvel. Det gør også godt i maven.

torsdag den 23. maj 2013

Hjemmedyrket salat og godt selskab


I går kombinerede vi nemlig de to og inviterede et par gode venner til Piskerisets "Rabarberkylling med hvidvin" og en omgang mormorsalat med flødedressing. 
Salaten var såmænd fra krukken ude i gården, og den smagte fantastisk!
Dét var en kombination, der vakte glæde. 

onsdag den 22. maj 2013

Forårsregn på asfalt



I dag minder den kontante regn mig om en fabelagtig tur til Hawaii i marts sidste år, hvor vi blandt andet stødte på denne lille fyr, der kølede fødderne i en vandpyt (for ja, det regner også på Hawaii).
Findes der i øvrigt noget bedre end at åbne vinduet om morgenen og indånde duften af våd asfalt? Det tror jeg næppe!

tirsdag den 21. maj 2013

Uventede gaver



I dag giver disse smukke, orange liljer mig glæde, når jeg får øje på dem. 
Hvor er det skønt med uventede gaver! - Din mission: Giv en gave til en, der mindst forventer det. Man bliver så glad i låget. 

mandag den 20. maj 2013

Sommerfine tæer


Når man kigger ned efter et dejligt, sløvt morgenbad og opdager disse fine tæer, bliver man frygtelig glad.
Tæerne minder nemlig om en lang, hyggelig, skøn, vidunderlig weekend med dejlige mennesker.
Tæerne gør eksamenslæsningen lidt nemmere.
Mange flere weekender af denne slags venter nemlig, når eksamen er slut.